Sölden modtager år efter år danske skiturister, der vælger at holde skiferie her. Sölden har et af Østrigs største gletscherområde, hvilket gør området til et af de mest snesikre i Østrig. Söldens liftkort giver adgang til 150 km piste til et perfekt beliggende område i Østrigs sneklædte alper.
Se udvalget af hoteller i Sölden her.
Se priser og tider på bus til Sölden her.
Alpin i Sölden:
Skiområdet har 150 km piste, der betjenes med ialt 34 lifte med en kapacitet på 70.000 personer/time. Det er Østrigs eneste skiområde med 3 alpetoppe højere end 3.000 m - udsigten kan ikke beskrives, den skal opleves. Her bydes på et særdeles moderne og velfungerende liftsystem, der giver optimal skiløb og ingen kødannelser. 2 store hovedlifter "Gaislachkogelbahn" og "Giggijoch" starter i byen og fører dig op i systemet, hvorfra man via "Golden Gate to the Glacier" liftene også kan komme direkte til gletcher områderne. Her er også gode muligheder for snowboardere samt for pukkel- og off-pist, og i terrænet finder du masser af hyggelige hytter, hvor du kan spise og måske nyde en "Glüwein" eller den østrigske snaps "Obstler".
Langrend i Sölden:
Der findes ca. 36 km langrendsløjper i området ved Sölden, og med skibus er det muligt at nå nogen af de andre løjper i dalen.
Skileje/skiskole i Sölden:
Har du brug for skiskole, så se evt. på www.soelden.com, eller spørg hotellet, som altid er behjælpelig med at guide dig. Skal du leje ski, kan du nu gøre det hjemmefra sammen med din bolig. Du sparer tid, når du ankommer til din ferie, vi hjælper dig gerne med at vælge det rigtige skiudstyr, og så får du desuden op til 45% rabat.
Se priserne her
For børn i Sölden:
For børn og nybegyndere er der det mindre område "Innerwald" nede ved byen samt et større område oppe på plateauet ved Giggijoch - her bør man dog tage kabineliften ned igen. Også området ved "Tiefenbach Gletcher" byder på gode og brede piste til nybegyndere. Børn født 2008 og senere, kører gratis i alle lifte, og børn født 2004 - 2007 betaler kun Euro 1 pr. dag.
Aktiviteter i Sölden:
Ønsker du andre aktiviteter, tilbydes f.eks. kanefart med hest, skøjteløb, vintervandring, kælkebaner og Freizeit Arena med svømmehal. Besøg også det endnu større Aqua Dome i Längenfeld (14 km) med et væld af badeaktiviteter og wellness. Når liften lukker er byen klar med et stort udbud af restauranter og after-skiing. Med sang og musik bliver der festet igennem og danset i skistøvler på bordene. I dalen kører der gratis skibus bl.a. til skiområdet Obergurgl (110 km piste) lidt syd for Sölden.
Afstand:
Flensborg 1.145 km, Puttgarden 1.125 km, Rostock 985 km.
Gasthof Neue Post ved Sölden | Ferienclub Silbertal i Sölden | Silbertal Chalet - 10 personer i Sölden |
|---|---|---|
|
|
|