Bjursås

Bjursås er dejligt snesikkert skicenter, hvor familierne stortrives. Et stort og smukt vinterlandskab omkranser feriestedet, der ligger ca. 20 km fra Falun i det sydlige Dalarna. Bjursås tilbyder skiløb for alle hvad enten man er til alpin, langrend eller snowboard. Der findes piste i alle sværhedsgrader samt "The Soulpark" det store snowboardland på 14.000m2, som i 2000 blev kåret til en af Sveriges bedste soulparks med big-jumps, half-pipe, wall-ride m.m.

Se udvalget af hytter og lejligheder i Bjursås her.

Alpin i Bjursås:
Bjursås SkiCenter tilbyder piste i alle sværhedsgrader og kan varmt tilbydes til både nybegyndere og de mere erfarne. Hver dag præpareres de 20 piste, der betjenes med 7 lifte, som har en kapacitet på 7.200 personer i timen. 

Langrend i Bjursås:
Ved hytterne starter en langrendsløjpe, og ved Bjursbakken findes endnu en løjpe. De øvrige langrendsløjper findes i Sörskog, 10 km fra hyttebyen. 3,5 km lysløjpe på toppen.

Skileje/skiskole i Bjursås:
I Skishoppen udlejes udstyr til alpin (hjelm indgår til de mindste), langrend og snowboard. I skiskolen er professionelle skilærere altid klar til at hjælpe nybegyndere eller øvede, der ønsker mere erfaring. Skiskolen har 4 forskellige børnekurser på hver sit niveau.

For børn i Bjursås: 
I Bjursås tænkes der meget på de små guldklumper, så derfor har børnene deres egen skiområde med børnebakker. Her findes forskellige figurer, som gør skidagen ekstra sjov for børnene. I børnenes "Hörna" kan de mindste køre kælk og rutschebane, prøve gyngehesten, krybe gennem tunneller og grille pølser med resten af familien i "Grillhörnan". Børnenes after-ski arrangeres i weekenderne fra jul til påske samt visse hverdage i højsæsonen. I børneklubben "Bjurreklubben" tilbydes forskellige aktiviteter. I restauranten er der mulighed for forskellige børnemenuer. De store hytter er også tilpasset børnene med bl.a. børnekanaler på TV. Skiskole findes selvfølgelig også til de mindste. Børn under 8 år kører gratis i alle liften, hvis en voksen køber liftkort.

Aktiviteter i Bjursås:
Stor hyggelig restaurant, hvor der lørdag i højsæsonen er after-ski med levende musik for hele familien. I kælderen findes swimmingpool, boblepool, sauna og solarium. Entré mod afgift - køb f.eks. et familiekort for 2 voksne + 2 børn til ca. SEK 220,-. På søen er der mulighed for isfiskeri, fiskekort ca. SEK 40,- købes i receptionen. Medbring eget udstyr. Eller tag på med en spændende guided snescooter-safari og oplev den pragtfulde natur om Bjursås SkiCenter.

Afstand til Bjursås fra:
Helsingborg 650 km, Göteborg 500 km.

Snegaranti i Bjursås:
Fra 18.12.11 til 09.04.12 garanteres mindst 3 piste åbne på Bjursås Skicenter. Læs om snegaranti her.

Restpladser

Find rejser med rabat her. FJÄLLFERIE’s restpladser og gode tilbud giver dig mulighed for at komme billigt afsted på ferie.



Forhåndsreserver

Er du en af dem med specielle krav til området, boligen m.m., eller ønsker du blot den samme år efter år, så forhåndsbestil allerede nu din ferie til næste år.



ClubXtra

Kunne du tænke dig ekstra fordele, så meld dig ind i FJÄLLFERIEs rejseklub ClubXtra. Så går du ikke glip af fordele og tilbud, som måske passer netop til dig.
Læs mere om ClubXtra.