Lindvallen i Sälen er et stort moderne skianlæg med høj standard, som tilbyder afvekslende skiløbsmuligheder både på fjeldet, med milevid udsigt over Dalarna, og ned i smuk skovnatur. I Lindvallen findes mange aktiviteter for både børn og voksne - her handler det om at have det sjovt, og du kan hele tiden finde nye overraskelser og oplevelser i bakken. Lindvallen er et efterspurgt område og deres hytter og lejligheder bookes i god tid.
Se udvalget af hytter og lejligheder i Lindvallen her.
Se priser og tider på Bus til Lindvallen her.
Alpin i Lindvallen:
Lindvallen har piste i alle sværhedsgrader og anbefales til hele familien. På Lindvallen/Högfjället, der er forbundet med piste og lifte, er der i alt 52 piste, der betjenes med 54 lifte med en kapacitet på 43.500 personer i timen. 30 piste er forsynet med snekanoner. 11 piste er aftenbelyste visse dage i ugen. I Lindvallen findes også Dreampark for snowboardere samt 2 off-pist områder. Har du lyst til afvekslende skiløb, så prøv multi-leje. Her får du mulighed for at bytte udstyr, så ofte du har lyst.
Langrend i Lindvallen:
Ved Lindvallen findes præparerede spor på 2,5, 3,5 og 5,5 km. Løjpen på 5,5 km er en lysløjpe. På toppen af fjeldet findes 200 km afmærkede løjper.
Skileje/skiskole i Lindvallen:
Området har 4 skiudlejninger med alt nødvendig udstyr. De ligger ved Express lift 303, Snötorget, Gustavtorget og ved Högfjället. Ved alle disse 4 steder, finder du også skiskole. I skiskolen er professionelle skilærere altid klar til at hjælpe nybegyndere eller øvede, der ønsker mere erfaring.
For børn i Lindvallen:
I Lindvallen kan alle være med. Nordens største børne- og nybegynderområde strækker sig fra Express lift 303 over Snötorget og Gustavtorget til Högfjället. Her har børn og nybegyndere deres eget fjeld med ca. 15 bakker og 13 lethåndterlige lifte. Det er nemt at tage frem og tilbage på egen hånd, og undervejs står der flinke liftmedarbejdere parat til at hjælpe. I alt tilbydes 4 afgrænsede børneområder med bl.a. børnenes egen off-pist område og Pink Park. Snemanden, der vogter på toppen af Gustavbacken, hersker også over et helt eventyrland. Her fortæller en masse sjove snefigurer et eventyr for børnene, mens de kører gennem svampe, æbler og mystiske tunneler. I løbet af ugen er der forskellige aktiviteter samt børnenes egen after-ski. Børn u/8 år, der bruger hjelm, kører gratis i alle lifte.
Aktiviteter i Lindvallen:
Restauranter og caféer - på toppen, midt i bakken eller i bunden, hvor også McDonald’s findes. After-ski, bowling, og pool. Desuden findes bl.a. forretninger, pengeautomat og bageri. Ved Snötorget finder du også "Experium" - et stort oplevelsescenter (åbnet i 2009) med bl.a. stort eventyrbad, vandrutchebaner, badeland for de mindste, indendørs surfing med instruktør, spa-behandlinger, sauna, bowling, sportsbar, 3D-bio og stort legeland.
Afstand:
Fra Helsingborg 700 km, Göteborg 480 km, Oslo 270 km, Larvik 400 km.
Snegaranti:
Fra 15.11.11 til 01.05.12 garanteres ialt tilsammen mindst 15 piste, heraf 5 børnebakker, åbne i Lindvallen/Högfjället og Tandådalen/Hundfjället.
Kopparbyn i Lindvallen | Timmerbyn 100 m2 i Lindvallen | Vasabyn i Lindvallen |
|---|---|---|
|
|
|