Sommerferie
Vinterferie

Livigno

Skiområdet ved Livigno byder på masser af sne og sol samt lange og brede piste. Livigno er beliggende lidt for sig selv i det nordlige Italien tæt på grænsen til Schweiz. Et godt skiområde til familien, og så har byen status som toldfrit område, grundet beliggenheden langt oppe i bjergene - hvilket giver et sprudlende forretningsliv.

Alpin i Livigno:
Skiområdet ved Livigno dækker 115 km piste, og det hele betjenes med i alt 33 lifte med en kapacitet på 50.000 pers./time. Længste nedfart er 5 km, og selvom skiområdet er højt beliggende, er hele 92 km piste forsynet med snekanoner. Skiområdet byder på lange og brede piste med perfekte forhold til hele familien. Liftsystemet er af god standard, så der opleves ikke megen liftkø.
Snowboardere har også muligheder i området snowparks, der byder på masser af rails og hop. 

Langrend i Livigno:
Der findes 30 km langrendsløjper i dalen ved Livigno. Området er hvert år vært for flere store langrendsløb.

Skileje/skiskole i Livigno:
Har du brug for at blive bedre på ski, så se mulighederne for skiskole i Livigno her. Skal du leje ski, kan du gøre det hjemmefra sammen med din bolig. Du sparer tid, når du ankommer til din ferie, vi hjælper dig gerne med at vælge det rigtige skiudstyr, og så får du desuden op til 15% rabat. Se priserne her.

For børn i Livigno:
Der er rigtig gode børne- og begynderforhold i Livigno. Især ved de nedre piste er der gode muligheder og her finder du også legeområder. For de letøvede får du også et meget fint område med lange, brede og velpræparerede piste. Desuden har skiskolerne stor fokus på børn. Børn født i 2011 og senere har gratis liftkort - gælder 1 barn pr. betalende voksen.

Aktiviteter i Livigno:
Ønsker du andre aktiviteter, tilbydes f.eks. is-klatring, skøjteløb, ridning, kælkning, gokart, hundeslæde, snescooter m.m. After-ski er her også gode muligheder for med masser af barer og restauranter både i skiområdet og i byen. Livigno strækker sig over en 3 km lang hovedgade i dalen, og byder på masser af liv med delikatesse-, mode- og skibutikker. I det nye termalbad Aquagranda kan familien også fornøje sig med alt indenfor bad og wellness. Byen er som sagt toldfri, hvilket betyder en lang række produkter som parfume, elektronik, tøj, alkohol, cigaretter m.m. kan købes til favorable priser - og f.eks. er prisen på brændstof ca. 50% mindre end i resten af Italien. I dalen kører der gratis skibus mellem områderne.

Afstand til Livigno fra:
Flensborg 1.135 km, Puttgarden 1.120 km, Rostock 1.090 km.

Restpladser

Find rejser med rabat her. FJÄLLFERIE’s restpladser og gode tilbud giver dig mulighed for at komme billigt afsted på ferie.



Forhåndsreserver

Er du en af dem med specielle krav til området, boligen m.m., eller ønsker du blot den samme år efter år, så forhåndsbestil allerede nu din ferie til næste år.



ClubXtra

Kunne du tænke dig ekstra fordele, så meld dig ind i FJÄLLFERIEs rejseklub ClubXtra. Så går du ikke glip af fordele og tilbud, som måske passer netop til dig.
Læs mere om ClubXtra.