Skirejser
Sommerrejser

To nye skiferieboliger i Wagrain


Moderne lejligheder eller chalet med plads til hele familien.

To nye skiferieboliger i Wagrain – tæt på lift, byliv og fantastiske skioplevelser

 

Vi er glade for at kunne præsentere to nye indkvarteringsmuligheder i populære Wagrain, som begge kombinerer komfort, moderne faciliteter og en attraktiv beliggenhed tæt på skiliften.

 

Chalet Fox – eksklusivt chalet til 8 personer

Rejser I som familie eller en gruppe venner, er Chalet Fox et oplagt valg. Det moderne chalet byder på 115 m² fordelt på to etager med plads til op til 8 personer. Her får I fire soveværelser med dobbeltsenge, tre badeværelser samt et stort og indbydende køkken-alrum med god plads til hyggelige stunder efter dagens skiløb. Derudover kan I nyde ekstra komfort med sauna og I har eget skirum med støvlevarmer. Chalet Fox ligger i det attraktive Alpenleben-område ved Grafenberg og tæt på både lift, piste og centrum. Her har i smuk udsigt over byen og bjergene.

 

Få den smukkeste udsigt på din skiferie i Østrig  Storhytte i Østrig til skiferie for hele familien

 

Apartment Dorf Alpenleben – moderne lejligheder ved Grafenbergbahn

For familier og mindre grupper tilbyder Apartment Dorf Alpenleben moderne lejligheder til 4-6 personer med en af Wagrains bedste beliggenheder. Lejlighedskomplekset ligger lige ved siden af Grafenbergbahn-liften og i gåafstand til centrum. Her bor I i lyse, velindrettede lejligheder med flere badeværelser, fuldt udstyret køkken og flot udsigt over byen og de omkringliggende bjerge. Flere lejlighedstyper giver mulighed for at vælge præcis den størrelse, der passer til jeres behov.

 

Skiferie lejligheder i Østrig, Wagrain med plads til familien  Den bedste placering til skiferie i Wagrain

 

Oplev Wagrain og Ski Amadé

Begge boliger giver nem adgang til det store skiområde Ski Amadé, hvor I finder et omfattende netværk af pister til både begyndere og erfarne skiløbere. Wagrain er samtidig kendt for sin hyggelige atmosfære, gode restauranter og familievenlige faciliteter, hvilket gør destinationen til et sikkert hit for både familier og vennegrupper.

 

Oplev det populære Snow Space Salzburg i Ski Amadé - skiferie for alle  Skiferie i Wagrain tæt på liften og pisterne.

 

Se de nye boliger og find jeres næste skiferie i Wagrain allerede nu.

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra