Vinterferie
Sommerferie

1 uge på Cruise i Kroatien med FJÄLLFERIE


Ønsker I en ferie, hvor der både er plads til aktive oplevelser og ren afslapning?

Ønsker I en ferie, hvor der både er plads til aktive oplevelser og ren afslapning? 
 
Der findes flere forskellige måder, man kan rejse af sted på Cruise, men fælles for alle er, at det er en skøn ferie, hvor der er god tid til at slappe af på båden, mens man sejler og rig mulighed for både at få rørt sig og være kulturel, så snart man er i havn. En perfekt kombination til par eller familier, der ønsker en ferie, som indeholder begge dele. 
  
Her kan du læse mere om Karina og hendes kærestes rejse på Cruise med FJÄLLFERIE.
 
Cruise med Karina - FJÄLLFERIE
 
Vi har været meget positiv overrasket over et cruise i Kroatien med FJÄLLFERIE, som har været lige præcis den tur vi havde drømt om, fra start til slut. Vi rejste på det Cruise der hedder “Opatija - Kvarner Brugtens Mange Øer”  
 
Den første dag blev vi taget rigtig godt imod og blev vist rundt på skibet, og kort efter check-in var der frokost, hvor hele skibets crew og kaptajn kom og præsenterede sig selv. Herefter var der afgang mod den første ø. 
 
De fleste dage er bygget op på samme måde, hvor man sejler fra havn til havn. Man finder sig hurtigt til rette i den afslappede atmosfære på skibet og før man ved af det, har man overgivet sig til den stille og rolige hverdag på cruise ferie. 
 
Et eksempel på en dag på Cruise:
 
Om morgenen mellem 07.30 og 08.00 er der afgang. 
 
Der er morgenmad kl. 08.00 ombord i bådens restaurant. Her var der hver morgen frisk brød, pålæg og forskellige æg, som de serverer direkte fra køkkenet. Kaffe, the og juice ad libitum.  
 
Mellem morgenmad og frokost er der tid til at slappe af og smække benene op. Vi havde stor glæde af skibets terrasse på taget, hvor der var solstole og loungemøbler, hvor der var masser af tid til at læse en bog eller sludre med de andre passagerer.
 
Om formiddagen er der ofte indlagt et stop, enten hvor man kan bade og hoppe i direkte fra båden, eller til en lokal lille ø, hvor man enten kan bade fra en strand eller man kan gå en hyggelig tur. Det afhænger af vind og vejr og de er gode til at spørge gæsterne ombord, hvad de ønsker.
 
Cruise med Karina - Sommerferie med FJÄLLFERIE
 
Kl. 13.00 er der frokost ombord på skibet. Nogle dage sejler man under middagen, andre dage lægger man til i en smuk lille bugt. Det afhænger af hvor lang sejltid, der er den pågældende dag. 
 
Vi var meget positiv overrasket over frokosten ombord. Hver eneste dag var der en 3-retters menu. Drikkevarer undervejs bliver skrevet på ens kahyt nummer og afregnes den sidste aften. 
 
Baren er altid åben og det er nemt altid at gå ned og købe sig en forfriskning. 
 
Om eftermiddagen er der kaffe ombord på skibet og man når til den nye havn ved 15-16 tiden. Her var der på vores Cruise flere dage inkluderet en byvandring, enten sammen med vores guide eller en lokal guide, der venter i havnen ved ankomst. 
 
På vores Cruise var der også inkl. Rab-Cake tasting, vinsmagning, olivenolie smagning og Captains Dinner ombord.
 
Crewet ombord er super professionelle, servicen er i top og maden virkelig lækker. Informationsniveauet fra vores lokale guide var indsigtsfuldt og nøjagtig og med rig mulighed for enten at tage tingene som de kommer, eller gå mere i dybden med den Kroatiske historie og lokalbefolkning. 
 
Vi følte vi havde rigtig god tid til at udforske de forskellige byer og havne vi kom til. Vi tog den hver dag til fods på egen hånd, men det er også muligt at bestille cruise hvor der er indlagt faste vandreture eller cykelture i programmet. F.eks. på dette cruise: "Split - Cruise- og cykelferie i syd".
 
For os var det perfekt at have lidt fritid til selv at dykke længere ned i kulturen, til at få kigget lidt butikker og finde os en god restaurant at spise på om aftenen. Vi nød at vi hver eneste dag kunne slappe af og læse en god bog. At vi kunne bade i det smukkeste turkisblå vand, at vi kunne spise god mad og gå nogle fine ture i de mange små hyggelige byer. 
 
På Cruise med Karina - Kør selv ferie med FJÄLLFERIE
 
Det har for os været den perfekte balance mellem at slappe af og stadig opleve en masse.  
 
Tak for en fantastisk ferie, det er ikke sidste gang, vi skal på et Cruise med FJÄLLFERIE.  
 
/Karina F. Brorsen  

 

På FJÄLLFERIES instagram kan du i “Højdepunkter” finde billeder og videoer fra Karina’s Cruise ferie. https://www.instagram.com/fjeldferie/ 

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra