Vinterferie
Sommerferie

Regler for at rejse på sommerferie 2021


Find her status på sommerferie 2021 samt info om afbestilling

Find her reglerne pt. for at rejse på sommerferie 2021 - Opdateret 18.06.21.
OBS! Fra 26. juni ændres alle gule lande til grønne og alle orange lande ændres til gule.

 


Tyskland, Østrig, Italien, Kroatien, Schweiz og Slovenien (har regionale rejsevejledninger):

OBS! Tyskland, Østrig, Italien og Kroatien er nu i gul. Desuden er næste hele Schweiz nu også i gul.
Det betyder du nu kan rejse på ferie her uden krav om isolation ved hjemrejse.
Det er dog vigtigt du har styr på evt. regler for ind- og udrejse i de enkelte lande samt de forskellige regler for eks. tidligere smittet og kun vaccination med første stik - som kan være anderledes end Danmark.
Tyskland: Krav om negativ test og registrering eller bevis på vaccination/tidligere smittet.
Østrig: Krav om negativ test og registrering eller bevis på vaccination/tidligere smittet.
Italien: Krav om negativ test og registrering.
Kroatien: Krav om negativ test (god idé at registrere) eller bevis på vaccination/tidligere smittet.
Schweiz: Krav om negativ test.
Transit gennem Tyskland, Østrig og Slovenien kan foretages uden krav og uden registering. 
Områder i Tyskland med høj smitte kan lukkes ned. Det gælder også kørsel på motorvej kl. 22.00-05.00. 

 

Sverige (har regionale rejsevejledninger):
Alle regioner er i øjeblikket i orange, som betyder Udenrigsministeriet fraråder alle ikke nødvendige rejser.
Det er ikke et forbud, men en anbefaling - så du bestemmer selv, om du vil rejse.
Ønsker du at rejse, er det vigtigt, du har styr på din forsikring, evt. regler hos din arbejdsgiver og regler for ind- og udrejse.
Sverige: Ingen krav for danskere ved indrejse. 

 

Norge (har regionale rejsevejledninger):
Alle regioner er i øjeblikket i orange, som betyder Udenrigsministeriet fraråder alle ikke nødvendige rejser.
Det er ikke et forbud, men en anbefaling - så du bestemmer selv, om du vil rejse.
Ønsker du at rejse, er det vigtigt, du har styr på din forsikring, evt. regler hos din arbejdsgiver og regler for ind- og udrejse.
Norge: Krav om bevis på fuld vaccination/tidligere smittet.

 

Grøn, Gul, orange, rød, selvisolation og smittetal:
Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet opdateres hver uge.
Når et land eller en region har mere end 60 pers. smittede pr. 100.000, så skifter Udenrigsministeriet farven på landet/regionen fra gul til orange. Det betyder de fraråder alle ikke nødvendige rejser. For at landet/regionen igen kommer tilbage i gul, skal smittetallet ned under 50 pers. pr. 100.000.
Grønne lande: Ingen krav ved indrejse retur til Danmark.
Gule lande:
 Blot krav om en test efter indrejse retur til Danmark (Vaccinerede/tidligere smittet undtaget).
Orange lande og røde lande: Krav om test efter indrejse retur til Danmark samt 10 dages isolation - kan ophæves af en negativ PCR test foretaget tidligst på 4. dagen efter indrejse (vaccinerede/tidligere smittet undtaget ved orange lande).

OBS! Fra sommerferie start 26/6 indføres farven grøn igen. Alle nuværende gule lande skifter til grøn, og alle nuværende orange lande skifter til gul. Det betyder du kan rejse på ferie enten som vaccineret, tidligere smittet eller med en negativ test til stort set hele Europa UDEN nogen former for isolationskrav ved indrejse retur til Danmark.

 

Afbestilling af sommerferien 2021:
Der kan ske ændringer på restriktioner i Danmark og Europa, så vi råder dig til at følge godt med.
Pakkerejser: Har du en pakkerejse, kontakter vi dig i god tid, hvis landet/regionen er i rød - med annullering af din ferie og refundering af pengene (minus evt. booket afbestillingsforsikring). Er landet i orange kontakter vi dig for samme mulighed, men hvor du selv får lov at vælge, om du vil rejse eller ikke. 
Kun booking af bolig/ophold: Har du kun booket bolig/ophold (altså ikke en pakkerejse), og landet/regionen er i orange/rød, så er det vigtigt du tjekker op med din egen forsikring, om du er dækket ind. Vi sørger dog for at kontakte dig i god tid før din afrejse (typisk 30-40 dage før - kan være mere eller mindre) - for at minde dig på at tjekke op med din forsikring - og samtidig give mulighed for at annullere rejsen og få alle dine penge refunderet, inden FJÄLLFERIE selv hæfter for pengene.  

 

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.


Følg Udenrigsministeriets rejsevejledninger - vælg land og læs mere her
Hvad siger danske ambassader og lokale myndigheder om indrejse - vælg land og læs mere her
EU har også en side, hvor du kan land eller rute og se opdaterede restriktioner - se mere her

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra