Skirejser
Sommerrejser

Historien om FJÄLLFERIE 30 år


Vi fejrer 30 års fødselsdag i 2023

Historien om FJÄLLFERIE - vi fylder 30 år i 2023!


I år fejrer vi, at FJÄLLFERIE fylder 30 år.
Det er en stor ting for vores familiedrevne rejsebureau, der har overlevet både finanskrise, en coronakrise, og lige nu går gennem en tid med inflation. Det har vi selvfølgelig ikke kunne gøre uden jer - vores dejlige gæster, der igen og igen vælger at bestille jeres skiferie / sommerferie hos os - det er vi enormt taknemmelige for.
 

De mange gamle vinter- og sommerkataloger vidner om en lang historie..... 


Starten i soveværelset i 1993


Det hele begyndte med min far, der dengang arbejdede hos Stena Line - han sagde op for at forfølge sin drøm om at lave sit eget rejsebureau. Og starten foregik ved et lille skrivebord i mine forældres soveværelse - og dengang kun med rejser til Sverige og Norge, deraf navnet FJÄLLFERIE. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg efter skole hjalp med at tjekke tlf. svaren for katalog bestillinger, skrev adresser ned og pakkede og sendte dem afsted.


Det blev til et familieforetagende, hvor både min mor, min søster og jeg har været gennem firmaet. Dog krævede det lidt, inden jeg for alvor blev fanget af rejsebranchen - i starten var oplevelsen blot, at min far rejste for meget. Når han kom hjem, ville jeg ikke hentes af ham efter skole - nej, jeg tog bare bussen. Men min far kunne godt fornemme utilfredsheden, og en dag tog han mig med til stranden, hvor vi så ud over vandet, mens vi havde en god snak. Han forklarede hvorfor han rejste, og hvad han lavede - og så hjalp det også, at der var slik i kufferten derhjemme. Fremover stod der i stedet et lille hjemmelavet "Velkommen hjem" skilt i vinduet, hvis han kom sent hjem, efter jeg var gået i seng.   




En lang dejlig FJÄLLFERIE rejse med min søster Charlotte

Passionen for rejser fortsætter


Hjemmekontoret blev til et rigtig kontor, og jeg blev ansat i 2002, og min søster i 2003, hvorefter vi udvidede til mere end Sverige og Norge, så vi i dag også har skiferie i alperne samt et stort udbud af sommerferie sydpå. Efter mine forældres pension, overtog jeg firmaet, og min søster Charlotte har stået ved min side lige siden, og har i år 20 års jubilæum som ansat i FJÄLLFERIE.


Nu elsker jeg selv at pakke bilen og køre på eventyr med min egen familie og inkludere mine børn i det, der er blevet min passion.
Vi havde en skøn fejring af fødselsdagen her i byen 11.08.23, hvor vi hyggede med ca. 130 gæster, familie og venner af huset. Og vi fortsætter året ud med diverse konkurrencer og tilbud til vores ClubXtra medlemmer.


Hilsen Thomas
og Team FJÄLLFERIE



Dejlige billeder fra en skøn fejring i Sæby 11.08.23

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra