Beitostølen

Rejs på skiferie til Beitostølen, der ligger lige på kanten af Norges største fjeldområde. Beitostølen er en hyggelig fjeldlandsby 900 m.o.h. Du har alt indenfor gåafstand, lifte, langrendsløjper, skiudlejning, skiskole, butikker, after-ski og spisesteder, og bor max. 600 m fra Beitostølen Skicenter, som ligger midt i byen og max. 200 m fra langrendsløjper.

Se udvalget af hytter og lejligheder i Beitostølen her.

Alpin i Beitostølen:
Rejser man på skiferie til Beitostølen gælder liftkortet både til Beitostølen Skicenter, som ligger midt i byen, og til Alpinsenteret blot 6 km væk. Tilsammen tilbydes 21 piste, der betjenes med 9 lifte bl.a. en 6 sæders expres-stollift. En belyst pist holder åben tirsdag og torsdag kl. 18-20. Ved køb af min. 5 dages liftkort ydes gratis aftenkort. Søger du større udfordringer på alpinbakken, bør du søge til Alpinsenteret, hvor der findes stejle sorte og røde piste, pukkelpiste og flotte off-pist områder. Der kører skibus hver dag mellem de to skiområder, som du kan benytte mod betaling - voksne 20,- og børn 10,- pr. vej. Snowboardere har også gode forhold bl.a. snowboard-park med half-pipe.

Langrend i Beitostølen:
Skiferie i Beitostølen er kendt vidt og bredt for sine gode langrendsløjper. Så er du til langrend, får du her nogen af de bedste forhold. 320 km løjper (heraf 280 km præparerede) i en fantastisk natur, flere på fjeldet helt op til 1.200 m.o.h. Der er godt skiltet og sporerne bliver holdt særdeles godt. Højfjeldsløjperne er bedst fra slutningen af januar.
Desuden findes en 6 km lysløjpe, der er åben til kl. 22.00.

Skileje/skiskole i Beitostølen:
Skiudlejning findes ved Beitostølen Skicenter, og her finder du alt det udstyr, du har brug for. Her ligger også skiskolen, hvor du kan få instruktion i det meste, især carving-ski er i højsæde. Skiskolen tilbyder gruppeundervisning i forskellige aldersgrupper: 3-4 år, 5-6 år, 7-9 år, 10-13 år, 14-18 år samt voksne. Da leg er en stor del af indlæringen, bliver det aldrig kedeligt.

For børn i Beitostølen:
Børn og nybegyndere på skirejse til Beitostølen får flere nedfarter fra let til middel. Børnene har deres eget indhegnet belyste skilegeområde med små pukler og kælkebakker, hvor de frit kan boltre sig. Her findes også en større kælkebakke med egen kælkelift, som er sjov for både børn og voksne - her går det i fuld fart gennem de mange sving. Børn u/7 år, der bruger hjelm, kører i følge med voksne, gratis i alle lifte.

Aktiviteter i Beitostølen:
Beitostølen har et fast ugeprogram med aktiviteter. Du kan også benytte swimmingpool, boblebad og fitnessrum på SAS hotellet eller prøv kanefart, hundeslæde, snowrafting m.m. I den charmerende by finder du også masser af stemning. Hyggelige spisesteder, pubber og butikker giver byen liv - også når det er tid til after-ski.

Afstand til Beitostølen fra:
Helsingborg 750 km, Göteborg 530 km, Oslo 220 km, Larvik 315 km, Kristiansand 565 km.

Snegaranti i Beitostølen:
Fra 18.12.11 til 29.04.12 garanteres mindst 3 piste, 2 lifte og 15 km langrendsløjper åbne i Beitostølen. Læs om snegaranti her.

Restpladser

Find rejser med rabat her. FJÄLLFERIE’s restpladser og gode tilbud giver dig mulighed for at komme billigt afsted på ferie.



Forhåndsreserver

Er du en af dem med specielle krav til området, boligen m.m., eller ønsker du blot den samme år efter år, så forhåndsbestil allerede nu din ferie til næste år.



ClubXtra

Kunne du tænke dig ekstra fordele, så meld dig ind i FJÄLLFERIEs rejseklub ClubXtra. Så går du ikke glip af fordele og tilbud, som måske passer netop til dig.
Læs mere om ClubXtra.