Holder man skiferie i Saalbach-Hinterglemm får du noget af det fornemmeste og mest varierede skiløb, som Østrig kan prale af. Saalbach-Hinterglemm ligger meget kompakt, så du kan nå hele vejen rundt. Skicirkus kalder de det selv - og det er det så sandelig, både om dagen på pistene og om aftenen i byerne Saalbach og Hinterglemm. Skiløbet strækker sig over begge sider af dalen, så du kan stå på ski, hvor sneen er bedst - i solsiden eller skyggesiden. Saalbach-Hinterglemm råder over et moderne liftsystem, som er skabt med det formål at minimere skiløberens spildtid.
Se udvalget af hoteller i Saalbach og Hinterglemm her.
Se priser og tider på bus til Saalbach/Hinterglemm her.
Alpin i Saalbach-Hinterglemm:
Området har ialt 200 km piste, betjent med ialt 55 lifte med en kapacitet på 90.928 personer i timen. Saalbach har været værtsby for VM i skiløb, hvilket ikke er uden grund, da det betragtes som et af Østrigs absolut bedste skisportssteder. De sportslige højdepunkter finder du på den venstre side af dalen. Her må selv erfarne skiløbere ånde dybt ind, inden de tager udfordringen op. Men her er noget for alle, og de fleste let øvede skiløbere kan komme hele vejen rundt i dalen. For snowboardere findes her også gode forhold med bl.a. Funpark og alt hvad hertil hører.
Langrend i Saalbach-Hinterglemm:
Saalbach er med blot 12 km løjper absolut ikke det bedste sted for langrend. I området omkring findes der dog yderligere løjper, især ved Saalfelden.
Skileje/skiskole i Saalbach-Hinterglemm:
I Saalbach går du ikke forgæves, hvis du søger skiskole. Her er flere at vælge imellem - se evt. www.saalbach.com. Skal du leje ski, kan du nu gøre det hjemmefra sammen med din bolig. Du sparer tid, når du ankommer til din ferie, vi hjælper dig gerne med at vælge det rigtige skiudstyr, og så får du desuden op til 45% rabat.
Se priserne her
Aktiviteter i Saalbach-Hinterglemm:
I Saalbach er der usædvanlig meget liv, også efter dagens skiløb er slut. Her findes aktiviteter som f.eks. isklatring, kaneture, snowbiking, hundeslæder, skøjtebane og oplyste kælkebaner. Men især fest og farver om aftenen præger byerne.
Indbyggertallet 6 dobles i vintermånederne, hvor hele dalen forvandles til et stort “cirkus”. Om aftenen foregår det ved en af de ca. 60 restauranter, 30 caféer, 30 barer og 9 diskoteker i det bilfri centrum. Der kører gratis skibus mellem Saalbach og Hinterglemm.
For børn i Saalbach-Hinterglemm:
Skimæssigt er området meget varieret, så her findes piste for alle aldersgrupper, uanset erfaring. Ikke mange steder risikerer børnene at blive fanget på toppen, hvor der ikke er andre veje ned, end sorte piste. Fra alle bjergtoppe er der forholdsvis lette piste ned, og begge byer har lette øvebakker helt ned til byen. Børn født i 2006 og senere kører gratis i alle lifte.
Afstand:
Flensborg 1.150 km, Puttgarden 1.140 km, Rostock 990 km.
Hotel Sonne i Saalbach | Landhotel Traudl ved Saalbach |
|---|---|
|
|