Vinterferie
Sommerferie

Du kan være professionel eller amatør, barn eller voksen i Hafjell - her er noget for alle i dette afvekslende skiområde, hvor ca. 80% af pistene ligger i skovterræn med dække for evt. vind. Flere landshold vælger også at benytte netop Hafjell’s verdensklasse-piste til træning. Og et ekstra plus - du har kun ca. 2 timers kørsel fra Oslo, og det vel at mærke på rigtig fine veje helt frem til skicenteret. Webcam i Hafjell

Se udvalget af hytter og lejligheder i Hafjell her.

Alpin i Hafjell (liftkort dækker også Kvitfjell - ca. 30 min):
Skicentret tilbyder 50 km piste fordelt på 30 nedfarter i alle sværhedsgrader, hvoraf 90% er dækket af snekanoner. I Hafjell betjenes skiområdet med 19 lifte, der bringer dig rundt i dette vinterparadis. Længste nedfart i Hafjell er hele 7,5 km og største faldhøjde er 864 m. Her er også en af Norges bedste terrænparker med mange forskellige muligheder (for børn og nybegyndere findes to mindre af slagsen ved Mosetertoppen bag restauranten). Aftenkørsel tirsdag, onsdag og torsdag til kl. 20.00 i det meste af sæsonen. Desuden gratis wifi i alpinbakkerne.

Langrend i Hafjell:
Størstedelen af de 300 km langrendsløjper ved Hafjell løber på fjeldet, og et godt udgangspunkt for de fleste ture er Mosetertoppen. Bor du i bunden, kommer du nemt hertil med gondolliften. I Hafjell finder du løjper for alle niveuer, så pak rygsækken og nyd den flotte natur og udsigt. I Hafjell findes også en 6 km lysløjpe ved Mosetertoppen.

Skileje/skiskole i Hafjell:
Ved bunden af skicentret ved gondolen finder du skiudlejning. Her får du udstyr lige fra slalomski og snowboard til telemarkski og snowblades. De har også en lille butik ved Favn lejlighederne i midten, samt mulighed for udlevering ved Gaiastova.
OBS! Rabat på skileje - læs mere her!
Hafjell skiskole gør rigtig meget for at skabe en god oplevelse - og her er fine muligheder til både nybegyndere og erfarne skiløbere. Her får du virkelig skiskole for alle pengene, og de sørger for, at det bliver en god helhedsoplevelse for dig, uanset om det er første gang på ski, eller du blot skal forbedre teknikken.

For børn i Hafjell:
Hafjell har 3 børneområder - Kids Knerten ved bunden, hvor børn og nybegyndere kan starte stille og roligt, inden de bevæger sig videre ud i området - det er også her skiskolen starter. Desuden er der Kids Mosetertoppen beliggende ved toppen af gondolliften, som også et super godt område for børn samt yderligere Kids Gaia ved Gaiastova på toppen. Ved Mosertoppen bagved restauranten finder man også en terrænpark for børn og nybegyndere. Børn under 7 år, der bruger hjelm, kører gratis i alle lifte.
"Isa's Eventyruger" 2022/2023 i uge 2-5 og 9-13!
I disse uger er der ekstra aktiviteter for børnene sammen med figuren Isa.

Aktiviteter i Hafjell:
I Hafjell er der flere muligheder for at spise eller gå på after-ski. Her ligger flere restauranter, cafeterier, natklub/ disco og after-ski både på toppen og ved bunden af fjeldet. Prøv også en tur med hest og slæde, og er farten ikke høj nok, så tag en tur til Hunderfossen (3 km) og prøv den 1.710 m lange olympiske bobslædebane fra OL i 1994. OBS! Hafjell har flere steder, hvor der ikke kan benyttes kontanter - så husk betalingskort!

Afstand til Hafjell fra:
Helsingborg 697 km, Göteborg 485 km, Oslo 205 km.

Kontakt os

For et uforpligtende tilbud



ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra