Vinterferie
Sommerferie

Skiområdet Loser er beliggende 3 km fra byen Altaussee. Et mindre skiområde i Østrig, men et utroligt attraktivt område for børnefamilier. Især med de gode boliger Hagan Lodge, hvor det ikke er nødvendigt at benytte skibus, da hytterne er beliggende for foden af pisten/liften. Loser er et charmerende skiområde, der på trods af sin mindre højde, er kendt for gode sneforhold. Fra toppen har du en herlig udsigt over søen Altausseer See. Webcam i Loser

Se udvalget af indkvarteringer i Loser her.

Alpin i Loser:
Skiområdet Loser har i alt 34 km piste, der betjenes med i alt 9 lifte med en kapacitet på 9.000 personer i timen. Her får du absolut ikke Østrigs største skiområde, men et charmerende område for hele familien med super gode bolig forhold i de dejlige hytter Hagan Lodge. Fra hyttebyen går skiområdet op på den ene side til bjerget Loser (en moderne 6-stolslift med vindskærm og varme bringer dig hurtigt op), og på den anden side op mod Sandling. Ved Sandling finder du også en nyere Fun Park med alverdens muligheder for snowboardere. Desuden er der i området også gode muligheder for off piste skiløb. Liftkortet er desuden også dækkende i Tauplitz, hvis man ønsker flere udfordringer.

Langrend i Loser:
I området ved Loser og Tauplitz findes flere muligheder for langrend. Tilsammen findes der mere end 100 km langrendsløjper.

Skileje/skiskole i Loser:
I Loser kan du finde informationer om skileje og skiskole, og evt. forhåndsreservere her skiskole og skileje i Loser.

For børn i Loser:
Loser er et mindre skiområde i Østrig men attraktivt for børnefamilier. Familievenlige piste og meget familievenlige hytter lige ved pisten gør det oplagt at holde familie skiferien her. Og skiskolen Haim Andreas sørger for en god opstart for børnene bl.a. i børneområdet helt nede ved hytterne. Børn født i 2018 og senere, kører gratis i alle lifte.

Aktiviteter i Loser:
Ud over at stå på ski, er her også andre aktiviteter som f.eks. kælkning, kanefart, skøjteløb, curling og vintervandring. Desuden er der også i området barer og hyggelige restauranter både i bunden og i terrænet.

Afstand:
Flensborg 1.165 km, Puttgarden 1.155 km, Rostock 995 km.

Kontakt os

For et uforpligtende tilbud



ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra