Skirejser
Sommerrejser

Salzburger Sportwelt kaldes det populære område som bl.a. tæller Flachau, Wagrain og St. Johann. Det er en del af det store skiområde Ski Amadé, som dækker hele 760 km piste og 270 lifte - alt sammen på et liftkort. Flachau har i mange år været kendt for skisporten, og det skyldes bl.a. også, at de har opfostret den dobbelte guldvinder fra OL i Nagano, Herman Maier, som er født og opvokset i Flachau. Webcam i Flachau

Se udvalget af lejlighed og hoteller i Flachau her.

Alpin i Flachau:
Salzburger Sportwelt har 350 km piste og 98 lifte. Længste nedfart er 6 km, og hele 280 km piste er forsynet med snekanoner. Et og samme liftkort dækker dette samt de øvrige områder i Ski Amadé (for kun Flachau, Wagrain, St. Johann, Kleinarl, Flachauwinkel og Zauchensee får du 205 km piste og 75 lifte). Her er noget for alle lige fra nybegyndere og til øvede skiløbere. Snowboardere er også velkommen på pistene, og i Flachau findes der også en Funpark. Udbygning de senere år med liften G-Link henover Wagrain (forbinder midtstationen på Mozartliften med midtstationen på Grafenbergbahn) samt den nye lift Panorama-Link (forbinder Flachau/Wagrain med Kleinarl/Flachauwinkel), gør det muligt at stå på ski fra St. Johann via Wagrain/Flachau til Kleinarl/Flachauwinkel og videre til Zauchensee ved at krydse vejen.

Langrend i Flachau:
I Salzburger Sportwelt findes langrendsløjper af mange forskellige varianter og længder, der tilsammen giver dig et løjpenet på hele 220 km.

Skileje/skiskole i Flachau:
I Flachau har du rig mulighed for at få skiundervisning. Find mere om mulighederne for skiskole her. Skal du leje ski, kan du gøre det hjemmefra sammen med din bolig. Du sparer tid, når du ankommer til din ferie, vi hjælper dig gerne med at vælge det rigtige skiudstyr, og så får du desuden op til 25% rabat. Se priserne her

For børn i Flachau:
Flachau er meget børnevenligt, og her er masser af aktiviteter for børnene. Her er også et klart overtal af brede afdæmpede piste med god plads til alle. Børn og nybegyndere behøver ikke at frygte at blive tromlet ned bagfra, idet området er kendt for hensynsfuld kørsel. Her findes også gode muligheder, hvis børnene skal lære det rigtigt fra starten. Flere skiskoler har gode tilbud for børn. Prøv også børneområdet ved liften "Rote 8'er" (på vejen til Wagrain) - Her får du bl.a. små bakker med rullebånd og træklifte, legeområde for de mindre børn og for de lidt større en glidebane, hvor man sidder i en stor badering. Børn født i 2018 og senere kører gratis i liftene.

Aktiviteter i Flachau:
Ud over at stå på ski, tilbydes mange andre aktiviteter som f.eks. paragliding, vintervandring, kanetur med hest samt snow-rafting. De lokale kælkebaner er også meget berygtede, og der bliver hvert år afholdt specielle kælkekonkurrencer. Ønsker du at fortsætte aktiviteterne om aftenen, kan du i Flachau finde barer, restauranter og diskoteker at vælge mellem. Der kører gratis skibus mellem områderne i Salzburger Sportwelt.

Afstand:
Flensborg 1.150 km, Puttgarden 1.145 km, Rostock 990 km.

Kontakt os

For et uforpligtende tilbud



ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra