Vinterferie
Sommerferie

Branäs er med en af Sveriges største faldhøjder (415 m) og den korte afstand til Danmark, en oplagt mulighed for kortere skiferie. Skiferie i Branäs er noget for hele familien. Branäs har et stort udvalg af hytter og lejligheder på toppen af fjeldet og ved Branäs Skicenter ved foden af Branäs Fjället.

Se udvalget af hytter og lejligheder i Branäs her.

Alpin i Branäs:
Branäs tilbyder 33 piste, alle forsynet med snekanoner. Det hele betjenes med 26 lifte, hvoraf den ene er en gondollift med 32 gondoler. Og både med denne lift og express 4-stolsliften kan du komme til toppen. Længste nedfart er 3 km og største faldhøjde er 415 m. Søger man ekstra udfordringer er der funparker med forskellige udfordringer og off-pist gennem skoven. 16 piste samt Funparken er belyst og åben hver aften til kl. 19.00.

Langrend i Branäs:
De 28 km præparerede løjper som tilbydes løber i det smukke landskab på toppen af fjeldet. Her får du langrendsløjper i mange forskellige længder.

Skileje/skiskole i Branäs:
Ved centret ligger skiudlejningen. Her kan du få det mest moderne inden for alt skiudstyr. Branäs tilbyder også skiskole for både slalom, telemark og snowboard. Uanset hvor erfaren du er, kan teknikken altid forbedres.

For børn i Branäs:
Branäs har et lille familieområde ved bunden af fjeldet. Vi foreslår dog, at du enten bor på toppen, eller tager børnene med gondolen op, hvor I kan besøge børne- og familieområdet ved Sjöområdet. Her kan børnene køre i deres egen bakke i Björnbuseland. I “Björnidet” arrangeres der forskellige lege og aktiviteter samt after-ski for børnene. Skal mor og far stå lidt alene på ski, så er der i “Björnidet” erfarne legetanter, som tager sig af børn fra 18 mdr. og opefter med leg, kælketure og andet sjov. På toppen af fjeldet er der desuden et nyere børneområde, der kaldes Grönland, som forbinder Lobacken og Björnbacken.
Børn under 8 år, der bruger hjelm, kører gratis i alle lifte.

Aktiviteter i Branäs:
I Branäs er der mulighed for snescooter- safari og hundeslæde. Ved centret ligger “BOB-land”, hvor børn og unge kan kælke og køre snowrace under trygge forhold. Her afholdes også konkurrencer med præmier. På toppen er der mulighed for at tage en pause med lette retter, øl, vin eller kaffe i Toppstugan. Få serveret ude og nyd den imponerende udsigt. Desuden findes ”Ladan” med reception, liftkortsalg, butik og restaurant. I bunden ved centret ligger også restaurant, bar, café og after-ski samt Branäs Livs, hvor du kan handle dagligvarer.

Afstand:
Fra Helsingborg 605 km, Göteborg 390 km, Oslo 200 km, Langesund 370 km.

Snegaranti:
Fra 17.12.21 til 18.04.22 garanteres mindst 2 piste åbne i Branäs. Læs om snegaranti her ved punkt 12.

Kontakt os

For et uforpligtende tilbud



ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra