Sommerferie
Vinterferie

Salzburg til Wien - 2-4 personer

Cykeltur i den flotte østrigske natur mellem de smukke og spændende storbyer Salzburg og Wien. En god cykeltur som passer fint til trekkingbikes, og som også kan foretages af hele familien. Den daglige cykeltur er på 35-62 km uden større vanskeligheder og stigninger. I alt cykles der 264 km på denne tur med start i Salzburg og slut i Wien, hvilket gør det oplagt for ankomst/afrejse med tog eller fly.
Det foregår for det meste på asfalterede cykelstier - dog med få steder på grus- og skovstier. Du kan selv medbringe egne trekkingbikes, eller du kan sammen med opholdet bestille trekkingbikes, som står klar.
OBS! Turen er planlagt for dig, men foregår på egen hånd.

Turen indeholder: (Salzburg to Vienna Cycling)

  • 8 x overnatning på 3 og 4 stjernet hoteller inkl. morgenmad (1/2 pension med aftensmad kan tilkøbes for 1.220,-. OBS! Kun 7 x aftensmad) 
  • Cykelkort og medfølgende info 
  • 1 x togtur fra Bad Ischl til Grein (med bagagen)
  • 1 x togtur fra Tulln til Wien (inkl. cykel)  
  • 5 x bagagetransport (Max. 2 stk. pr. person - og max. 25 kg. pr. stk. bagage)
  • Daglig service hjælp til lejede cykler kl. 09.00 - 19.00 
  • Service hotline tlf. kl. 09.00 - 19.00 alle ugens dage.

Børnerabat i forældres værelse: 0-5 år gratis. 6-14 år 30% rabat. 


Ønsker du sammen med opholdet at leje cykler, noteres dette ved bestilling:
(OBS! Spørg på pris for ekstra store cykler ved person højde fra 1.90 m)

Trekkingbike for 5-7 dage - Pris 880,-
E-bike (fra 158 cm) for 5-7 dage - Pris 1.550,-
Børnecykel (børn ca. 120-145 cm) for 5-7 dage - Forespørg på pris!
Hjelm for 5-7 dage - Pris 115,-
Cykeltaske (til trekkingbike) for 5-7 dage - Pris 115,-

Vi anbefaler brug af hjelm. Som lejer er du ansvarlig i forhold til ødelagte eller stjålne cykler. undersøg evt. din egen forsikring.
Ved mistede nøgler opkræves euro 15,-.
Inkl. i lejen er instruktion/udstyr til mindre problemer, tlf. hjælp 09.00-19.00 og hvis nødvendigt personlig hjælp. 


Ankomst: Valgfri ankomstdag. Ønskes anden ankomstdag forespørges ved bestilling.


OBS! Læs mere beskrivelse om turen under fakta.



Prisoversigt for Salzburg til Wien - 2-4 personer.
Prisen er pr. voksen i dobbeltværelse. OBS! Ledighed skal bekræftes fra alle hoteller inden endelig OK af bestilling!
XX Ledigt XX Måske ledigt
Pr. person
8 døgn (Lør-Søn)
u. 22 6000 DKK
u. 24 6000 DKK
u. 26 6000 DKK
u. 28 6188 DKK
u. 30 6188 DKK
u. 32 6188 DKK
u. 34 6188 DKK
u. 36 6164 DKK
u. 38 6000 DKK
u. 40 6000 DKK
Pr. person
8 døgn (Lør-Søn)
u. 23 6000 DKK
u. 25 6000 DKK
u. 27 6141 DKK
u. 29 6188 DKK
u. 31 6188 DKK
u. 33 6188 DKK
u. 35 6188 DKK
u. 37 6000 DKK
u. 39 6000 DKK
u. 41 6000 DKK

Beskrivelse af turen:

Dag 1: Ankomst til Salzburg - oplagt at ankomme med tog eller fly. Ved check-in udleveres bagagemærker og information til turen (på engelsk). Vi anbefaler at udnytte lidt tid til at se på den flotte by Salzburg. Du overnatter i Salzburg.

Dag 2: Fra Salzburg til søen Mondsee. Cykeltur på ca. 35 km. Start langs floden Salzach til udkanten af byen. Ved Salzburg Nord (Itzling) følges Salzkammergut cykelstien til Eugendorf, Thalgau og videre til Mondsee. Du overnatter ved Mondsee.

Dag 3: Fra søen Mondsee til Bad Ischl. Cykeltur på ca. 39 km. Fortsæt langs breden af søen til Scharfling, over passet Scharflingpass (kort stigning) til søen Wolfgangsee, videre til Strobl og til sidst Bad Ischl. Du overnatter i Bad Ischl.

Dag 4: Fra Bad Ischl til Hallstatt og retur til Bad Ischl. Cykeltur på ca. 47 km. Du cykler langs Traunfloden til Bad Goisern og videre til Hallstatt. Du kan nu vælge mellem 2 muligheder - enten fortsæt cykelturen rundt om søen til Hallstatt (ca. 5 km), eller tag færgen over søen (egen betaling) direkte til markedspladsen i Hallstatt. Herefter cykles retur til Bad Ischl. Du overnatter i Bad Ischl.

Dag 5: Fra Bad Ischl til Grein med tog. Evt. lejede cykler afleveres i Salzkammergut service center i Bad Ischl. Tag herefter en flot tur med toget (betaling for cykel, hvis egen medbringes) ud af området Salzkammergut til byen Grein ved Donau floden (her medbringer du selv din bagage). Her venter transfer som tager dig til hotellet. Du overnatter i Grein.

Dag 6: Fra Grein til Emmersdorf. Cykeltur på ca. 62 km. Har du lejet cykler får du her udleveret nye af slagsen. Fortsæt fra Grein gennem det romantiske Strudengau i den smalle Donau dal. Du passerer den romerske by Ybbs og fortsætter til Melk - den såkaldte "Port til Wachau". Vi anbefaler at besøge klosteret i Melk. Efterfølgende en kort tur til Emmersdorf på den modsatte side af Donau. Du overnatter i Emmersdorf.

Dag 7: Fra Emmersdorf til Krems. Cykeltur på ca. 35 km. På denne tur følger du vinmarkerne til Krems. Du vælger selv, på hvilken side af Donau, du vil cykle - de fleste cyklister vælger den venstre side med de flotte landsbyer Spitz, Weissenkirchen og Duernstein. Du overnatter i Krems.

Dag 8: Fra Krems til Tulln og videre med tog til Wien. Cykeltur på ca. 46 km. For det meste af denne rute går det let ned ad, så du kan nyde de flotte landskaber, som du passerer på den sidste tur til Tulln. I Tulln tages toget (cykel inkl. i prisen) til Wien, hvor du afleverer evt. lejede cykler.  Du overnatter i Wien - og husk tid til at opleve denne smukke by.

Dag 8: Hjemrejse.

Restpladser

Find rejser med rabat her. FJÄLLFERIE’s restpladser og gode tilbud giver dig mulighed for at komme billigt afsted på ferie.



Forhåndsreserver

Er du en af dem med specielle krav til området, boligen m.m., eller ønsker du blot den samme år efter år, så forhåndsbestil allerede nu din ferie til næste år.



ClubXtra

Kunne du tænke dig ekstra fordele, så meld dig ind i FJÄLLFERIEs rejseklub ClubXtra. Så går du ikke glip af fordele og tilbud, som måske passer netop til dig.
Læs mere om ClubXtra.