Togbjergbanen til Mount Schafberg på S-Trail rute 2
Schafberg med den helt betagende udsigt
Toppen ved Mount Schafberg
Udsigten over Mondsee
Borgruinen Wartenfels på S-Trail rute 2
Fuschl am See med små både
Få fornyet energi og minder for livet
S-Trail - bjerge og søer rute 2 - 2-4 pers.
Tag på vandreferie i Salzkammergut ved de 3 søer Wolfgangsee, Mondsee og Fuschlsee - 3 af regionens mest populære badesøer, hvor du passerer nogle smukke områder og byer. Turen går fra St. Gilgen via søerne og Fuschl am See og retur til St. Gilgen. Den daglige vandring er på 9-14,5 km og skulle kunne klares på 3-6 timer. Vandreferien er familievenlig men på et medium niveau og kræver en okay kondition. OBS! Turen er planlagt for dig, men foregår på egen hånd.
Vandreturen indeholder (S-Trail - Moutains & Lakes Tour II):
▪ 4 x overnatning på 3 stjernet hotel ▪ 4 x morgenmad (1/2 pension med aftensmad kan tilkøbes for 1.200,-) ▪ S-Trail vandrebog ▪ Vandrekort og medfølgende info ▪ 1 x bådtur fra St. Gilgen til St. Wolfgang ▪ 1 x flaske likør 0,1 L fra Aich Abbey ▪ 1 x bustur fra Fuschl til St. Gilgen ▪ Salzkammergut Adventure Card ▪ 2 x bagagetransfer (Max. 2 stk. pr. person - og max. 25 kg. pr. stk. bagage) ▪ Service hotline tlf. kl. 08.00 - 18.00 alle ugens dage
Turistskat udgør euro 1 - 4,- pr. dag/pers., og betales ved hver overnatning.
Der plantes 1 nyt træ for DIN booking: I samarbejde med the Austrian Federal Forest Authority planter Salzkammergut Touristisk et træ for hver booking af vandreferier i området.
Børnerabat i forældres dobbeltværelse (kun gældende for 2 børn pr. værelse):
Børn 0 - 5 år gratis. 6 - 14 år 30% rabat.
Ankomst: Valgfri ankomstdag. Ønskes anden ankomstdag forespørges ved bestilling.
OBS! Beskrivelse af turen herunder. Mobil som medbringes på turen, oplyses ved bestilling!
Dage 1: Ankomst til St. Gilgen, hvor du parkerer bilen, og lader den stå under hele turen. Ved check-in udleveres bagagemærker og informationer til turen ( på engelsk). Nyd den lille smukke og maleriske by ved søen Wolfgangsee. Du overnatter i St. Gilgen.
Dag 2: Bådtur fra St. Gilgen til St. Wolfgang og vandring retur. 14,5 km - beregnet til ca. 5-6 timers vandring. Dagens vandring starter med en bådtur, og herefter fra St. Wolfgang op mod det flotte bjerg Schafberg og det smukke område ved Schafbergalm. Mod slutningen vandrer du langs bredden af søen Wolfgangsee til St. Gilgen - tag en kort omvej ca. 1 km til klosteret Gut Aich, og besøg klosterets urtehave. Her får du også din gave fra klosteret i form af en lille flaske af deres egen produceret likør - vælg mellem 10 varianter.
Du overnatter i St. Gilgen.
Dag 3: Fra St. Gilgen til Mondsee. 14 km - beregnet til ca. 5-6 timers vandring. I dag vandrer du via Almkogel til søen Mondsee langs ruter i stille skov og landområder - undervejs med flot udsigt. Du overnatter i Mondsee.
Dag 4: Fra Mondsee via Wartenfels til Fuschl am See. 9 km - beregnet til ca. 3-4 timers vandring. Den første del af dagens tur fører til den tidligere skovridder hytte Wartenfels, som nu er et fint gasthof. Det kan anbefales med en kort ekstra tur/omvej til borgruinen Wartenfels. Herefter videre til søen Fuschlsee. Bustur fra Fuschl til St. Gilgen.
Du overnatter i St. Gilgen.