Vinterferie
Sommerferie

Resort Sol Stella 2-4 personer


Resort Sol Stella 2-4 personer

Resort Sol Stella har alt, hvad du behøver for en aktiv ferie. Lejlighederne ligger tæt på det berømte tennis stadion, hvor ATP turneringen Croatian Open Umag afholdes hver sommer - i år i uge 29. 

Med kort afstand til stranden, er der naturligvis mulighed for en række forskellige vandsportsaktiviteter, såsom dykning, sejlads, parasailing, gummiringe eller "banan" efter speedbåd, jetski m.m. Derudover er det muligt at leje cykler, og jogging stier er der også i området. Dertil kommer muligheden for fodbold, basketball, fitness og volleyball m.m.

Resort Sol Stella har supermarked, lounge bar, flere restauranter, dejligt poolområde (her betales for solstole), eget lille pirat vandområde for de mindste, familiestrand med sand, lagune strand, underholdning om aftenen for voksne og børn samt et fint børneområde i midten af resortet, hvor børn i forskellige alderskategorier kan deltage i miniklubber og teenklubber med aktiviteter.

Fra Sol Stella er der ca. 2,5 km ind til den lille by Umag, som dog har et hyggeligt havneområde med masser af restauranter og shopping. Fra resortet kører der et lille minitog hver 20. minut frem og tilbage (koster ca. Kuna 20,- pr. vej/pers.) - en nem måde at komme ind til byen på.


Lejligheder med sat-TV, wc/douche, køkkenkrog med komfur, mikroovn og køleskab samt aircondition og balkon eller terrasse. Desuden mulighed for wifi mod betaling.

Premium: Lejl. 30m2 til 2-4 pers. 1 soverum med 2 senge. Dobbelt sovesofa i stue. Terrasse.
Superior: Lejl. 28m2 til 2-4 pers. 1 soverum med 2 senge. Dobbelt sovesofa i stue. Balkon.
Classic: Lejl. 28m2 til 2-3 pers. 1 soverum med 2 senge. Sovesofa i stue. Balkon.


Prisen inkluderer: Linned/håndklæder og slutrengøring samt turistskat.

Barneseng er gratis, men skal bestilles på forhånd. 


Ankomst: Valgfri ankomstdag min. 5 døgn. Ønskes anden ankomstdag spørg ved bestilling.


Priser

Vi vender tilbage med din pris.

Send forespørgsel

ClubXtra

Få ekstra fordele, nyhedsbrev og tilbud. Meld dig gratis ind i FJÄLLFERIE's rejseklub ClubXtra